Tandpasta

Hvilken tandpasta bør jeg vælge

Generelt anbefaler vi at børste 2 gange hver dag med en tandpasta der indeholder 1450 ppm fluorid.
Fluorid trænger ind i emaljen og “imprægnerer” denne, sådan at den kan modstå syreangrebene fra de bakterier der omdanner sukker til syre og laver huller i tænderne.

Børnetandpasta?

Hele familien må godt bruge den samme tandpasta. Man skal blot begrænse mængden til børn, sådan at det daglige forbrug af tandpasta svarer til størrelsen på barnets lillefingernegl.

Specialtandpasta:

Har man gener med følsomme tandhalse, kan man bruge en “Sensitive” tandpasta. Mange oplever irritation i mundslimhinderne, og skal bruge en tandpasta uden “Natrium Lauryl Sulfat”, f.ex. Zendium.