Vi tilbyder næsten alle former for tandkirurgi
Herunder visdomstandsfjernelse, parodontoseoperationer, rodspidsamputationer og implantatbehandlinger.
Vi har udarbejdet nogle vejledninger, som kan hjælpe dig med oplysninger i både akutte situationer og efter udførte kirurgiske behandlinger.
Operationer/tandudtrækninger
Heling af såret
For at såret kan hele hurtigt og komplikationsfrit, skal det have mest muligt ro, specielt de første dage. Undgå derfor at berøre såret med fingre eller tandbørste eller at “føle efter” med tungen. Undgå ligeledes fysisk anstrengelse samt at tygge med den pågældende side. Spis så vidt muligt flydende til blød kost de første par dage.
Blødning
I de første døgn efter tandudtrækning eller operation kan der forekomme en let sivende efterblødning, som dog normalt ikke kræver nogen behandling. Opstår der kraftig blødning, kan den som regel standses ved at anbringe noget fast rullet gaze eller vat ovenpå såret.
Denne forbinding presses mod området i 10-30 minutter ved at bide sammen på den.
Om nødvendigt gentages denne behandling et par gange. Hvis blødningen ikke standser, bør klinikken kontaktes.
Undgå mundskylning, hvis det bløder fra såret.
Smerter
Smerter kan forekomme i varierende grad de første 3-4 dage dage.
Disse kan som regel fjernes med det smertestillende præparat Ibumetin. Tag 2 tabletter (2 x 200 mg) forebyggende umiddelbart før eller efter indgrebet, hvorefter der suppleres med 4-6 tabletter dagligt i to dage, uanset om der er smerter eller ej.
Kraftigere og mere vedholdende smerter kan være tegn på tilstødende komplikationer, og du bør derfor kontakte klinikken.
Hævelse
Hævelse forekommer ofte og er ikke udtryk for en betændelse. Hævelsen topper normalt på 2-3 dagen, hvorefter den aftager og normalt er væk efter en uges tid.
Brug en ispose eller andet koldt omslag for at formindske hævelsen de første to dage.
Hvis hævelsen bliver større efter 4-5 dage bør klinikken kontaktes.
Mundhygiejne
Børst tænderne som sædvanlig morgen og aften. Undgå dog det område hvor såret er. Suppler tandbørstningen ved at skylle munden grundigt med den udleverede Klorhexidinopløsning 2 gange dagligt i ca. 1 uge.
Opløsningen kan også købes på apoteket i håndkøb.
Hvis der iøvrigt er tvivl eller spørgsmål om helingsforløbet, kan vi kontaktes på telefon