Open/close main navigation

Caries

Hvad er caries

Caries er en tandsygdom, forårsaget af bakterier i mundhulen. Bakterierne koloniserer tandoverfladen, og når der bliver tilført sukker, udskiller bakterierne syre, som gradvis opløser emaljen. Ubehandlet, vil cariesangrebet til sidst nå nerven i tanden, og man kan få en infektion.

Når cariesangrebet har nået dentinet, skal der laves en fyldning. Små cariesangreb i emaljen kan ofte standses ved god mundhygiejne og fluorid.

For at undgå caries, skal man børste tænderne grundigt for at undgå bakteriebelægninger, samt undgå at spise sukkerholdige fødevarer og slik for tit.